Op på hesten igen igen igen igen igen igen.......

Datoen på sidste indlæg vidner lidt om, at der sker alt for lidt her på bloggen.... Det er dælme mange gange man kan nå at stige op på den hest der igen.... Nu er ingen undtagelse.

What's new? Well, jeg er tilbage i Danmark og i mit hoved er det ensbetydende med en hel revolution på sundhedsfronten. Der er jo nærmest ikke grænser for alle de sunde tiltag jeg skal sætte iværk! Og i næste uge er det start på nyt arbejde og jeg kommer til at være helt bombet så vi får se Altså, intentioner har jo aldrig skadet nogen...
Intentioner er godt, men handlig er bedre. Jeg har jo de her lidt for mange fedtstoffer, der suser rundt i blodet og da jeg tidligere i dag snakkede med min læge, om at jeg er lidt træt af, at medicinen ikke giver så meget effekt som ønsket lå det indirekte mellem linjerne, at motion spiller en essentiel rolle i dén kamp. Eftersom jeg gerne snart vil se en effekt og forbedring af de der skide tal ja så er der jo ikke andet end at gå i krig.
Faktum er, at når al den her sne på et tidspunkt er væk, så skal jeg helt sikkert til at cykle på arbejde. 8-9 km hver vej - så er den daglige motion klaret. Mit medlemskort til Fitnessworld skal også svinges jævnligt, jeg kunne godt tænke mig at prøve nogle hold, fx retromix og spinning. Faktisk skal jeg i svømmehallen i morgen har jeg bestemt. Så kan jeg emlig sidde og blive varmet igennem i saunaen bagefter. Se det er dét man skal gøre - kombinere motion og fornøjelse.

Motion er én ting, den anden er som bekendt maden. Sidste uge var som de fleste uger nu er - lidt sund i begyndelsen og mindre sund til sidst. Den helt store sejr var imidlertid, at jeg i løbet af 6 vagter holdt mig fra Digestive kiks på mit arbejde. En lille, men dårlig uvane jeg har haft. Bevares, jeg har haft fingrene meget meget tæt på kagedåsen, men tænkt en ekstra gang og trukket dem til mig igen. Ergo - ca 1200 kcal mindre i løbet af ugen. Det er en god slat, sådan ved eftertanke.
Pt prøver jeg simpelthen ikke at købe de der mindre lødige ting, for her i huset er købt = spist. Sad but true. Jeg bliver aldrig en af dem, der kan have et slikskab...
Deruover har jeg købt tre kedelige plastikbokse til mit køleskab. Det er planen, at der skal tre forskellige salater i så jeg altid har noget at vælge imellem.
Pt er jeg ude i
 * Rosenkål, gulerod, edamamebønner, appelsin, hasselnødder
 * Rødbede, persille, bladselleri, pomelo, feta
 * Belugalinser, peberfrugt, tomat, gulerod

Billeddokumentation i næste indlæg!

Nyt år, nyt forsøg

2014 er 8 dage gammelt og dermed er der 356 dage tilbage til at fokusere på sundhed.
Som for rigtig mange andre er januar lig med lidt mere fokus på slankekur og bedre vaner. Ingen undtagelser her. Jeg VIL det virkelig gerne. Jeg ved at jeg har sagt det før, men nu kaster jeg mig ud i det igen.

Egentlig tænke jeg, at jeg ville følge Christian Bitz' madplan. Problemet er, at nogle af ingredienserne ikke er eksisterende - okay, så tilgængelige- her i Norge og at jeg ved jeg går død i planer så jeg vil fokusere på nogle få ting:
- Spise mindre og bl.a. holde mig til en portion til måltiderne.
- Blive bedre til at mærke min mæthedsfornemmelse
- Bevæge mig mere

Jeg ved ikke hvad jeg vejer pt, og min indre struds vil hellere ikke vide. Easy done - jeg vejede mig ikke inden jeg tog til Norge og jeg har ingen vægt her.
I løbet af min ferie hev jeg flere gange en nederdel (to forskellige frem fra skabet) kun for at konstatere at de sad så stramt at det både var lidet flatterende og en kende ubehageligt. Vel og mærke nederdele, der sad bedre for et par måneder siden. Det taler i virkeligheden sit eget og mere tydelige sprog end vægten.

DERFOR handler mit første mål heller ikke om gram og kilo. Det handler om, at de 2 nederdele (og nogle bukser) skal sidde bedre. Og på sigt blive for store selvfølgelig.

I øvrigt er det en stor fælde i forbindelse med vægt at have en del tøj med elastik i livet og løse bluser. Det skrider lige så langsomt og ikke i den rigtige retning. Note to self.

Som en del af den her mission/projekt (ja, jeg ved godt man skal kalde det livsstilsændring og bla bla og det er det også) har jeg meldt mig ind i Fitnessworld. Lidt fordi jeg fik et kærligt skub i form af en værdikupon, hvor jeg sparede indmeldelsesgebyret. Jeg kom derned en gang inden jeg tog tilbage til Bergen og det var ret ok. Faktisk så fedt at jeg tænkte at det her bliver jeg glad for. Nu er der et stykke vej til at træne regelmæssigt, men det kommer. Derudover glæder jeg mig ret meget til at cykle på arbejde igen, sådan en god tur på 8-10 km. Motion, klaring af hovedet. Win-win.

Gensynet med mit eget køkken bliver også stort og motiverende til at lave ordentlig mad. Trods elendige køkkenforhold har jeg lavet en ordentlig balje råkost i dag så jeg ikke skal nøjes med kedelig og fed sygehusmad. Min krop fortjener nemlig bedre!

dagen der skred

Fredag var en af de dage hvor jeg blev tyk. Forstået på den måde, at den er et godt eksempel på, at der ikke skal mange af den slags dage til, før der sniger sig ekstra på sidebenene. Jeg spiste for meget og for forkert kort sagt. For meget hvidt brød med smør og ost og generelt ting uden ordentlig næring. Hver fredag har vi desuden mulighed for at bestille frokost på arbejdet. Normalt bestiller jeg en sandwich, men i går tænkte jeg at jeg ville prøve en grøn salat med kylling. Den var ikke voldsomt spændende og mættede for lidt fandt jeg ud af, da jeg senere hoppede i den klassiske fælde med at spise for meget midt på eftermiddagen så jeg ikke havde rigtig lyst til "ordentlig" aftensmad. Det kan er med konkluderes, at man skal starte allerede fra morgenstunden med at spise noget der mætter godt. Så er det lettere at undgå sukkercravings og sult, der frister til at købe noget underlødigt.
Det er en ret god lektie lært (selvom jeg nok godt vidste det) og i virkeligheden er det jo også SÅ meget federe at fylde sin krop med gode, sund ting.

I dag har jeg fravalgt gåturen - helt bevidst (og lidt fordi det har tis-regnet det meste af dagen). I stedet har jeg prioriteret at lave en lækker og sund madpakke til aftenvagten i dag. Sjovt nok er det lettest at spise sundt hvis jeg har tænkt lidt over tingene/dagen på forhånd.

Overordnet har jeg en ret god tro på, at jeg nok skal få vægten til at flytte sig. Stille og rolig. Selvom jeg selvfølgelig gerne ville, at der røg 10 kg på tre dage. Så kræver det vist en noget mere hardcore indsats ;)

status so far

Det går godt (høhø) med at gå.... Jeg har støvet skrifttælleren af og opdaget at displayet var lidt ulæseligt. Alligevel lykkedes det mig da at skrabe 10.494 skridt sammen mandag (og det var faktisk bare på aftenvagten, dagen var nemlig undtaget fra anden tur). Tirsdag fik jeg snøvlet mig ud af søren inden jeg skulle på aftenvagt. Det blev en slentretur på ca 35 min. Ikke helt optimalt, men kriteriet for denne uge er trods alt "bare" at komme ud hver dag. Så må jeg arbejde lidt på tempoet i næste uge.
Da det egentlig er ret sjovt og oplysende at have en skridttæller i lommen var et næste selvsagt at onsdagens tur skulle bruges på at opstøve en ny. Uden held. Det ene sted blev jeg for nærig, det næste sted havde de ikke den model jeg gerne ville have. Men gik, både ned til byen og hjem igen, dét gjorde jeg.
I dag var der fridag på programmet, og oktobersolen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Ergo ingen undskyldning for ikke at gå en god lang tur i fjeldene. Efter en svær beslutningsproces endte jeg med en rute der ikke er ny for mig. Den er smuk, der er masser af stigning (som jeg bandede væk undervejs), men pludselig er man oppe på en fjeldtop med højt til loftet og en velsignet stilhed... Dejlig tur!


godt nok er det her billede fra foråret, men alligevel

Udover at gå, er det faktisk også gået fint med at være sund rent madmæssigt, sådan i det store hele. Jeg har taget mange (fra)valg, diskuteret meget med min søde tand og overbevist mig selv om, at kedelig industrifremstillet chokoladekage ikke er værd at spise og det ER det jo heller ikke.
Det føles godt...  At tage beslutninger som gavner på den lange bane. Som på sigt reducerer dellerne.
Dermed ikke sagt, at der ikke er mange kampe og meget arbejde forude, men jeg er so far tilfreds med ugens indsats.

Tal og sandheder og selvbedrag?

Mine jeans strammede i gå da jeg tog dem på. Det gør de af og til. Jeg kan meget bedre lide, når jeg tager dem på og tænker "hey, de sidder da lidt løsere end de plejer". Jeg ved godt, hvorfor de strammer. En uge i DK hvor det på magisk vis er ret nemt at tilsidesætte al sund fornuft og tanker om sundhed og ret nemt at forkæle sig selv med lidt chokolade, en croissant og andre ting i den liga. Der er klart noget at arbejde med der (as if I didn't know.)

Bortset fra enorme mængder hygge bød ugen på et lægebesøg for a få tjekket mine triglycerider, der ikke er blevet tjekket siden jeg tog til Norge. Måske naivt havde jeg regnet med at et ret markant mindre alkoholforbrug i Norge og de mange (den vender vi tilbage til senere) ture op ad trapperne havde gjort noget godt så jeg måske kunne sætte min dosis af medicin ned. Men nej. Faktisk var tallet højere end det har været længe. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt lang i hovedet. Skuffet, frustreret og lidt ked af det. En følelse af, at jeg svigter mig selv og min sundhed og ikke tager ansvar for at have/få en sund krop. For at gøre ondt værre trådte jeg med bævende hjerte op på vægten (også første gang i lange tider). AV! Faretruende tæt på noget tre-cifret.

Da den værste øv-følelse havde lagt sig lavede jeg lidt selvransagning. Sådan hånden på hjertet - så er der langt mellem de lange gode ture der får pulsen op og mindre langt mellem dage hvor jeg sidder meget og ikke er i nærheden af 30 min daglig motion. Sad but true.
Der er dage hvor jeg måske nok spiser sundt, men for meget. Der ryger for meget slik og mindre lødige produkter indenbords i den store helhed.
Nogle vil måske synes jeg er hård mod mig selv, men faktum er jo, at jeg ER for tyk og at det påvirker min krop negativt.
Jeg VIL også gerne gøre noget ved det og har lavet en aftale med min læge om, at jeg giver motion og sund kost en skalle i de kommende 4-5 måneder inden der skal tages nye blodprøver.
Nu kunne jeg så begynde at udtænke strategier, melde mig på madlog, stille kriterier op osv osv. Velvidende at jeg synes det ville være sjovere end bare at kaste mig ud i det. Støver rygraden og viljen af i stedet og det eneste, der er helt fast er en daglig gåtur i godt tempo på mindst en halv time hver dag. Jeg har to ben der virker, så der er ikke rigtig nogen undskyldning der.

Feriekilo

De er næsten obligatoriske efter en ferie. De der ekstra kilo der kommer af lidt for meget alkohol, lidt for mange is, lidt for meget sodavand og god mad. Det, der var så dejligt mens det stod på... :D
Heldigvis kan man efter ferie næsten også længes tilbage til helt almindelig sund mad med mere grønt. Jeg gør i hvert fald. Desuden strammer mine jeans altså lidt en del mere end da jeg drog til Danmark for 2 uger siden.
Ergo, ind med mere grønt, mindre sukker i form af slik og sodavand. I can do it! Har allerede tanket op i Rema1000 med alle de "rigtige" ting.

Nå ja, så er der lige noget med en tur til New York om 1½ måned. Det ville pynte både på figuren og økonomien at skære ned på madindtaget.

Til kamp mod feriekiloene!(og alle de andre)

Den voksne

Tilbage fra en skøn og MEGET tiltrængt ferie! Opfyldte energidepoter og dermed også energi til at gøre lidt mere ved de sunde vaner. Efterlod stressede tanker i Paris, og syntetiske vingummier i Lyngby. Begge dele særdeles gavnligt for at opfylde succeskriterier i den her proces.

En klog kvinde jeg kender sagde engang, at nogle gange er man nødt til at være den voksne ift sig selv hvis man gerne VIL det der sundheds-noget. Altså være den, der løfter pegefingeren og husker en på, at bare fordi man kan spise is hver dag er det ikke ensbetydende med at man SKAL gøre det.
Jo jo, i en velbalanceret kost er der også plads til is. Men det har i min verden aldrig været sådan at is o.lign. skal være en fast del af hverdagen. Is mm er til særlige lejligheder.
Det korte af det lange er - jeg øver mig i at være voksen når irrationelle tanker/lysten til snold tager over. Ligeså vel som jeg (stadig) øver mig i at tænke "jamen har jeg egentlig lyst til/behov for at spise X eller X eller er det bare en kompensation?" Faktisk går det ok med at tænke, at jeg jo egentlig sagtens kan leve uden ;-)

Jeg vil gerne have gang i de daglige gåture. Bare minimum 30 minutter. 30 er jo nærmest ingenting på en hel dag og jeg hænger rigeligt foran computeren i forvejen. Selvfølgelig kan det lykkes og jeg har lagt hårdt ud med en tur op og ned af Ulriken - virkelig skønt!

Så jeg klør på, og det er ok. Det er ok at det tager tid og det er ok at der også er dage med kage og is. Bare ikke hver dag.